Afrensning med sandblæsning
Sandblæsning er en effektiv metode til afrensning af metalliske overflader for rust, glødeskaller og gammel maling. Det sikrer en ren og renset overflade, så man opnår et perfekt resultat med den efterfølgende overfladebehandling.
Hos ARMACOAT tilpasser vi graden af afrensning til opgavens art – fra en mild afrensning til meget ru sandblæste flader. Dette er medvirkende til, at vi opnår den ideelle ruhed i overfladen, der sørger for en perfekt vedhæftning af malingen.
ARMACOAT anvender følgende blæsemidler

Stålgrit
Stålgrit er et effektivt blæsemiddel til at fjerner rust, glødeskaller og misfarvninger. Overfladen efterlades ru og velegnet til videre lakering. Stålgrit er et genanvendeligt blæsemiddel, hvilket giver en miljømæssig fordel i behandlingsprocessen.

Glasperler
Ved sandblæsning med glasperler fjernes alle belægninger uden beskadigelse af overfladen. Glasperler anvendes ofte til blæsning af rustfrit stål og aluminium, hvor emnerne har en tykkelse på under 2 mm. Efter behandling fremstår overfladen med en flot blank finish.

Stålshots
Stålshots (stålkugler) anvendes som blæsemiddel ved hovedsageligt slyngrensning eller trykluftsblæsning. Med stålshots opnår man en høj rensegrad og optimal afrensning af emnets overflade inden videre behandling.
Alkalisk afrensning inden sandblæsning
Emner med høj korrosionsklasse (C3-C5I) skal afrenses og affedtes inden videre behandling for at forhindre oxidering i at forløbe. En effektiv vask og afrensning standser oxideringsprocessen. Hos ARMACOAT har vi erfaringen i at sikre den rette afrensning for at du opnår en langtidsholdbar overfladebehandling.